Grafik

Grafik.


Jeg har, siden et højskoleophold en gang i midt firserne på Kunsthøjskolen i Holbæk, haft en stor forkærlighed til grafik. Efter højskoleopholdet arbejdede jeg i en årrække kun med raderinger og ætsninger. Jeg var bla. meget inspireret af Nolde, Kollwitz og Zorn´s grafiske værker. De tyske ekspressionister har også fyldt i min bevidsthed og for et par år siden var jeg så heldig at se en udstilling i Berlin med træsnit af de gamle ekspressionister og var solgt. Et nyt medie, træsnittet, kom ind i min billedfremstilling.


Ligesom med radering og ætsning bliver alle træsnit skåret ud i genbrugsmaterialer. Når jeg bruger genbrugsmateriale, er der givet en del grafiskstruktur på forhånd. Materialet giver også umiddelbart benspænd, der dog bidrager til den kreative proces.

Eks. på tidligere radering, en blanding af aquatinte, stregætsning og koldnål. 20 x 30 cm.

Eks. på senere radering. Koldnål og chine colle´. 32 x 42 cm.

Små træsnit af personer mødt på rejser. 10,5 x 11 cm.

Flerfarvet træsnit. 90 x 140 cm.